Motionscentret genåbner d. 11. juni 2020

Vi åbner igen – og passer på hinanden.
Hvidovre Motionscenter åbner torsdag d. 11. juni 2020 kl. 7.00.
Regeringen har den 7. juni 2020 givet tilladelse til en genåbning af indendørs idræt, og derfor åbner Hvidovre Motionscenter igen. Vi tager en række forholdsregler for at forebygge smittespredning, og vi vil bede dig, som kommer i motionscentret, om det samme.
9. juni 2020

Det gør vi

  • Vi sørger for, at der kun opholder sig 50 personer ad gangen i motionscentret. På hold vil der max. være 12 personer inkl. instruktør.
  • Der vil være 10 minutter mellem hvert hold, så det ene hold kan forlade motionscentret, inden det næste kommer.
  • Svedabsorberende udstyr som yoga- og træningsmåtter, sandsække og boksehandsker mv. er fjernet.
  • Omklædnings- og badefaciliteter vil være lukket.
  • Hold-sale og træningsområde vil være opdelt i markerede felter, så der sikres 2 meters afstand mellem brugere, maskiner og betalingsstationer.
  • Håndsprit (80% alkohol) vil være tilgængeligt.
  • Kontaktpunkter og flader i træningsområdet vil blive gjort rent og desinfinceret minimum en gang hver time. Toiletter (både brugere- og medarbejdertoiletter) vil blive gjort rent og desinfinceret en gang om dagen.
  • Skraldespande tømmes dagligt, og altid inden de fyldes helt, og der vil blive luftet ekstra ud.
  • Vi sørger for, at retningslinjerne er synlige for brugerne på opslag og plakater.

 

Det gør du

  • Bliv hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19 (fx forkølelse, tør hoste, almen utilpashed).
  • HUSK hosteetikette (i albuen), god håndhygiejne og at holde 2 meters afstand (ved træning er 1 meter ikke nok).
  • Klæd om hjemmefra og gå i bad, når du kommer hjem.
  • Medbring dit eget udstyr, som fx elastik, boksehandsker, trænings- eller yogamåtte.
  • Sprit træningsmaskiner og remedier af, når du har brugt dem. Vi stiller alkoholservietter og/eller sprit til rådighed.
  • Overhold retningslinjer og afstandsmarkeringer.

 

Er du i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, skal du begrænse situationer, hvor du kan udsættes for smitte. Derfor bør du nøje overveje, om du skal benytte motionscentret.